Nørrelund & Co.

Om Nørrelund & Co.

Byggeri med sjæl og substans.

Nørrelund & Co. blev grundlagt ud fra en passion for at fremkalde det skjulte i det oversete. Vi arbejder med ejendomme og placeringer, som rummer noget særligt – ikke nødvendigvis første række til havet eller midt på Rådhuspladsen, men steder der har karakter, nærvær og mulighed for forvandling. 

Det kan være en stemning, en historie, eller ganske enkelt en grund med potentiale – og det gælder både eksisterende bygninger og idéer til nybyg. Vi udvælger lejligheder, villaer og mindre ejendomme, hvor vi ser muligheden for at skabe noget nyt med respekt for det eksisterende – eller der, hvor nyt skal bygges fra bunden med omtanke og arkitektonisk sans. 

Bag virksomheden står Nicolai Nørrelund, som har arbejdet i byggebranchen siden 1986 og haft eget firma siden 2005. Erfaringen spænder fra udførelse, projektering og ledelse i et bredt udsnit af byggerier – men fællesnævneren har altid været en interesse for æstetik, funktionalitet og helhedsoplevelsen i det byggede. 

Et særligt fokusområde er de rigtige planløsninger – løsninger, som ikke bare opfylder individuelle ønsker, men som fungerer i praksis, når flere mennesker skal leve side om side. Det handler om, hvordan lys, rum og rytme spiller sammen – og hvordan boliger bliver til hjem. 

Vi tror på, at der i det lidt skæve eller glemte ofte findes de mest meningsfulde løsninger. 

50 90 02 34 Send mail